Mit første maraton

Mit første Marathon - Chanette

Mit første maraton

Jeg var en anelse misundelig på løberne, der udfordrede sig selv i Copenhagen Marathon i dag. Min krop kan stadig mærke, hvordan det var for 2 år siden. Selvom jeg ikke helt er tilhænger af maraton løb som sport. Jeg er overbevist om, at det er alt for hård en belastning for vores kroppe. Men det er blot min personlige mening.

2015 blev alligevel året jeg løb mit første og måske eneste maraton. Det havde stået flabet på min liste af ting, jeg ville nå, inden jeg blev 40. Jeg havde tidligere forsøgt mig med at træne op til et maraton, men endte hver gang med massive smerter af skinnebensbetændelse. Oplevelser der gav mig den tro, at det ikke var muligt for mig.

Til gengæld har jeg altid holdt formen nogenlunde så stabil, at jeg har været i stand til at gennemføre et halvmaraton, ved at øge intensiteten af træningen gennem et par måneder eller 3. Det er blevet til minimum et halvmaraton om året de sidste mange år. Dog med undtagelse af det sidste års tid, hvor mit løb har stået standby. Nøj hvor jeg savner det!

Ny rekord!

Ved intervalløb øgede jeg langsomt mit tempo

NYT TRÆNINGSPROGRAM OG KOSTTILSKUD

Jeg læste engang at ”…hvis du kan løbe 12 km med en god grundform, kan du også løbe 21km”. Det overførte jeg til min maraton debut!

Jeg havde kun trænet op til halvmaraton distancen gennem året, men var gået mere seriøst i gang med intervaltræning og et forholdsvist mildt træningsprogram bestående af 2 intervalløb i ugens løb og en længere tur i weekenden. Derudover var jeg standhaftig med mine kosttilskud som MK olie og magnesium og havde fået oparbejdet en virkelig god form samt et overraskende hurtigere tempo pr. km helt uden skader.

Det resulterede i personlig rekord på halvmaraton distance og 6km.

COPENHAGEN MARATHON 2015

Jeg havde ikke meldt mig til Copenhagen Marathon, men det begyndte at sværme i baghovedet at det måske var muligt. Det blev afholdt lige udenfor min hoveddør på Islands Brygge, hvilket var et andet argument, der talte for at give det et forsøg. Skulle det gå helt galt, kunne jeg jo altid tage en metro hjem, hvis jeg strandede et sted med psyken eller kroppen helt i bund.

Men jeg havde ikke løbet over 21 km i mange mange år!

Bare for at tage det et skridt nærmere virkeligheden! Undersøgte jeg weekenden før løbet om der var nogle uheldige skadede løbere, der havde et startnumre til salg. Sådan gik det til, at jeg løb mit første maraton under navnet Christine ?

Nu kom det pludselig meget tæt på. I ugens løb forberedte jeg kroppen, som jeg har hørt man bør. En sidste lunte/hygge tur onsdag og ellers bare pause. Vildt svært for psyken pludselig at holde pause. Slapper af og fylder depoterne godt op med kulhydrater, salte og vand de næste dage.

Det er først lørdag jeg melder ud til de nærmeste, at jeg overvejer at stille op til maraton søndag. Havde ikke turde før, fordi jeg stadig var meget usikker på, hvorvidt jeg overhovedet ville løbe. Men nok mest af frygt for at nogen skulle overbevise den lille stemme i mit hoved, der pippede om, at det var vanvittigt.

Skæbnen ville også, at jeg fik min menstruation om lørdagen ? Ja, I kvinder ved, hvad det kan gøre ved motivationen. Derfor tøvede jeg meget hele lørdagen og bestemte mig for at beslutningen om, hvorvidt jeg skulle løbe eller ej først skulle tages søndag morgen.

LØBSDAGEN

Søndag morgen vågner jeg tidligt til det smukkeste vejr, omend lidt varmt, så et perfekt løbevejr. Spiser en kæmpe portion havregrød og får drukket en masse vand og går i seng en times tid igen. Da jeg vågner herefter føler jeg mig top motiveret til udfordringen.

I det sekund jeg siger det højt og beslutter mig for at gøre det, sker der de vildeste ting i min krop. Fra at have det super godt og klar mentalt, løber jeg den næste time on/off på toilettet og min puls er ikke til at få kontrol over. Jeg får endelig ro til at ligge mig på min sofa i 15 minutter og voterer endnu engang højt. Pulsen lander nogenlunde igen og ja, nu er kroppen jo ligesom udrenset og klar efter de mange toiletbesøg ☺️ – åbenbart meget sund reaktion fra kroppens side, så den del er overstået og kroppen er klar! – og tænker jeg snupper et skridt af gangen, så ser vi, hvad der sker. Ingen forventninger udover et ønske om at gennemføre.

Chanette - Copenhagen Marathon 2015

HURRA FOR ENDOMONDO

Får skrevet til min nærmeste familie og veninder at de meget gerne må følge på ruten eller heppe på mig via Endomondo. jeg havde brug for al den støtte jeg kunne få. Høj musik i ørerne og en god dans på stuegulvet inden afgang. FÅCK jeg gør det sgu.

Jeg tror, de fleste der har løbet et større løb, om det så har været et 5km kvindeløb, halvmaraton eller maraton, kan skrive under på, at stemningen ved startlinjen er vidunderlig. Energien og summen af spændte og glade mennesker, der konstant kigger på deres løbeure og tjekker om sko og snørebånd sidder som de skal, griner og småsludrer med hinanden, mens vi står tæt og klar til startskuddet.

Nu skal det jo lige siges, at jeg knap er i front, når det gælder mit løbetempo. Så det tager altså mange spændte minutter fra startskuddet til vi reelt kommer i gang med at lunte over startlinjen. Men så blev det også alvor.

Jeg havde lyttet til min kære far, der havde givet mig rådet om at holde et tempo lidt under mit normale på hele turen for ikke at blive revet med stemningen og ende i for højt tempo. Det må siges at give bonus.

På hele ruten var der enorm opbakning fra folk der heppede og musik der spillede. Derudover havde jeg venner og familie i ørerne på skift med heppende ord, oversat til ikke altid helt forståeligt dansk via Endomondo damen – men det holdte mig kørende at nogen ”fulgte” mig på ruten. Endnu engang tusind tak til alle! I ved hvem I er ♥️

I DID IT!

Jeg kom igennem på 4:14:42! Mit første maraton. Jeg er piv-stolt og det var den fedeste oplevelse. Mødte ikke muren, spiste og drak præcis når jeg skulle, ikke for meget, ikke for lidt og kun et par stop til en tissepause ved de 8km og et virkelig nødvendigt lårstræk ved de 40km. Til trods for en proppet Islands Brygge, så var det dog lidt tamt at løbe i mål uden modtagelse fra nogen jeg kendte. Men heldigvis var jeg i selskab med de vildeste endofiner, der spurtede rundt i blodet.

Chanette - Copenhagen Marathon 2015

Jeg havde løbet 42, 195km. Crazy! Der var så meget syrer i mine lår. Jeg vraltede hjem med ben, der konstant var på vej i krampe. Og dagene efter havde jeg det som om, jeg havde influenza kombineret med den vildeste appetit.

Det var det hele værd. En fantastisk oplevelse, jeg stadig lever højt på den dag i dag! Den fulde respekt for hvad vores krop og sind kan præstere under pres.

Man skal aldrig sige aldrig, men på nuværende tidspunkt fremstå dette som en positiv oplevelse for mit første og eneste maraton. Dejligt at kunne trække denne følelse af succesoplevelse frem, når man står med fornemmelsen af at intet er muligt.

Tjulahop fra Chanette

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.