Kritik kan både være sjovt og lærerigt

Kritik kan både være sjovt og lærerigt af Maj Bjerre

Kritik kan både være sjovt og lærerigt

Vi er dårlige til det, og noget man får ondt i maven af, men det betyder alt, at vi kan. Hvorfor? Fordi det er afgørende for at skabe gode relationer både på arbejde og i privaten.

Er kritik noget du undgår?

Før jeg lærte at modtage kritik som en gave, fik jeg ubehag blot ved tanken om at modtage kritik. Jeg kan heller ikke påstå, at jeg var særligt god til at modtage det. Jeg tog det personligt, næsten uanset, hvordan det var givet. Jeg prøvede at leve op til alt det, jeg troede andre ville have, bare for at undgå at få kritik. Som mange, er jeg utrolig selvkritisk af natur, og jeg dømte mig selv rigtigt hårdt, og når jeg fik kritik, var det bare dobbelt op. Det betød, at jeg ikke stod 100 % ved mig selv og ikke stod solidt i mit eget fodspor.

 

I dag har jeg lært, hvor vigtig kritik er. Jeg har knækket koden til, hvordan kritik både bliver sjovt og interessant og opsøger kritikken, for den lærer mig hele tiden noget nyt om mig selv og om de mennesker jeg omgås. Dels er jeg er blevet bedre til at tage imod kritikken, så den bliver nyttig for mig, men også at lægge den, når den ikke er relevant.

 

Vi kan ikke komme udenom kritik, hverken på jobbet eller i privaten, så derfor er det en meget vigtig kompetence at lære. Som menneske er kritik et vigtigt værktøj til at vokse, lære og regulere vores adfærd i de sociale cirkler, vi bevæger os i.

 

Som modtager kan du blive stærkere

Vi kan ikke lægge alt på afsenderens skulder. Det gør os for sårbare og afhængige af, at alle andre har lært at give en god og konstruktiv feedback. Derfor er vi nød til at tage et ansvar som modtager. At blive god til at modtage kritik, gør os stærkere og mere robuste som mennesker.

 

Måske kender du følelsen af at få kritik og gå i forsvar og efterfølgende stå med ondt i maven eller vrede over bestemte udmeldinger? Der er ingen grund til at have det sådan med kritik. Som modtager skal du lære at modtage kritik på en sund måde, så det det bliver sjovt og lærerigt. Det kræver et bestemt perspektiv og at du ændrer dine tankemønstre omkring kritik. At blive god til at modtage kritik, handler ikke kun om at være åben og lytte. Der ligger en masse værktøjer før det.

 

Derfor skal du ikke tage kritik personligt

Andres kritik til dig er et udtryk for en verden set med deres øjne. De vurderer ud fra, hvad de kan se (f.eks. din adfærd), og hvordan de tolker dine handlinger op imod deres egne erfaringer. Kritikken siger i virkeligheden mere om afsenderens model af verden og ikke så meget om, hvad modtageren har gjort eller ikke gjort. Modtageren glemmer ofte, at det er afsenderens mening og syn på verden, der bliver givet udtryk for og ikke en dom, som er en altoverskyggende sandhed. Derfor bliver kritik ofte gjort personligt, også hos modtageren.

 

Som modtager skal vi lære at omforme kritikken uanset hvilken form, den bliver givet i. Vi skal lære at gøre det til noget brugbart uden at fælde dom over os selv.

 

Sådan bliver du bedre til at modtage kritik

 

# Forbered dig på at få kritik

Sørg for at være nærværende og have tid. Det er i orden at sige ”Jeg vil gerne høre, hvad du har at sige, men har ikke tid lige nu, kan vi tage den senere?” (Husk at give et bedre tidspunkt). Lyt til hvad der bliver sagt og ikke hvad du tror, der bliver sagt.

 

# Du er ikke dine handlinger

Husk, du er ikke dum, fordi du gør noget dumt. En stor del af problemet ved at modtage kritik er, at vi tager det personligt, når nogen kritiserer noget, vi har gjort. Kritik er ikke personligt og vi skal lade være med at gøre det personligt.

 

# Lyt, evaluer – måske har de ret

Du gør altid det bedste du kan med den viden, du har på et givent tidspunkt. Hvis du bliver klogere er det okay, men bebrejd ikke dig selv. Indrøm, at du nu ser verden på en ny måde (først og fremmest overfor dig selv). Tag ansvar og gør noget andet, hvis det giver mening og er muligt. Kom ind i en cyklus, hvor du lytter til kritik, evaluerer og hele tiden forbedrer dig.

 

# Vær løsningsorienteret

Fokusér på løsningen frem for problemet. Forstår du ikke kritikken, så spørg, indtil du forstår indholdet af kritikken. Tit fokuserer folk på problemet, når de giver kritik, mens det er løsningen der har værdi for dig. Bed kritikeren give konkrete eksempler på, hvad der ikke fungerer og hvad der ville fungere bedre for dem. Så du har noget konkret at arbejde videre med.

 

# Sig tak

Værdsæt at de siger det til dig, frem for andre. Var de ligeglade, hørte du intet, så husk at sige tak for deres synspunkt. Hvis du ”vender” kritikken til noget positivt, er det nemt at sige tak, fordi du ved, at kritikerne har de bedste hensigter, selvom de måske ikke har den mest elegante måde at formidle det på.

Kilde: Bogen: Gaven i Kritik

Om bogen: Gaven i kritik

Bogen ”Gaven i kritik” giver dig viden og konkrete redskaber. Du lærer hvad forskellen på kritik og feedback er. Hvorfor det er så vigtigt men også svært for os mennesker at tage imod og give kritik på en god måde. Bogen gør dig i stand til at vende din egen udvikling med det samme. Når du har læst bogen, vil du være i stand til at modtage og give kritik på en måde, så den bliver hørt og brugt konstruktivt. Og det smitter også af på evnen til at modtage anerkendelse.

Gaven i kritik - Bog af Maj Bjerre

Gaven i kritik – Bog af Maj Bjerre

Forfatter: Maj Bjerre

Udgivet: 11. april

Forlag: Forlaget Pause

 

Vil du bringe Gaven i kritik videre?

Kan du se, at Gaven i kritik kan hjælpe med at skabe en bedre feedbackkultur på din uddannelse eller din arbejdsplads, så kontakt Maj her. Strategisk rådgivning, coaching og foredrag med Gaven i kritik.

Om Maj Bjerre

Maj Bjerre (f. 1972) er strategisk rådgiver, coach, foredragsholder, iværksætter og forfatter. Hendes mission er at højne meningsfuldheden i danskernes arbejdsliv. Det vi gør skal give mening, og det skal vores kommunikation også. I mere end 15 år har hun kombineret forståelsen for virksomhedens dynamik med menneskets psykologi og hjulpet mennesker, virksomheder og organisationer med at aktivere deres naturlige talenter og styrker igennem personlig rådgivning, uddannelse, foredrag og længerevarende forandringsprocesser. Maj har arbejdet som leder i flere internationale virksomheder, både i Danmark og London og har flere certificeringer bag sig indenfor bl.a. Business Coaching, Stress Coaching, NLP og Enneagrammet. Læs mere på www.majbjerre.dk

Forfatter Maj Bjerre

Forfatter Maj Bjerre

 

 

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.